Luksushytter
Hytten på 25 m2 + 1 sal har al den luksus og komfort du kan tænke dig. Her får du dit eget rummelige badeværelse, køkken osv..
Den ene hytte har vi valgt at indrette handicapvenligt. Der er en rampe langs gavlen, således at du uden problemer kan komme op på terrassen og ind i huset, hvad enten du bruger en kørestol, en rollator eller et gangstativ.
Indenfor er der lavet brede døråbninger, så det er problemløst at komme rundt.
I vores 25 m2. hytter er der plads op til 5 personer.






Pragtfuld stue med et dejligt lysindfald. Stuen er indrettet med spiseniche med plads til 5 personer, sovesofa, sofabord, stereoanlæg til CD´er, kurv til blade/aviser, bastboks på hjul til legetøj, bøger m.m..
Køkkenet er fuld udstyret med service til 5 personer. Keramiske kogeplader, varmluftovn, køleskab med fryseboks, kaffemaskine, elkedel, brødrister og meget mere.
Indrettet med to madrasser, således at der kan soves i dobbelt- eller enkeltmandsseng. Desuden er der natlamper, ovenlys og en lukket boks til alt, hvad der er værd at eje.
Soveværelset er udstyret med en dobbeltboksmadras, et klædeskab, knagerække bag døren, natlampe, ovenlys.
Èn af de fine detaljer ved vores nye hytte er, at der er en rigtig trappe med gelænder op til sovepladerserne. Samtidig er rummet under trappen udnyttet optimalt med hylder.
Dejligt rummeligt badeværelse, hvor der er god plads til to eller til at du får bruset dagens sand af børnene, så de kan smutte velduftende i nattøjet.
Hytten tager sig smukt ud i aftenslyset, og indbyder til at nyde en dejlig sommer aften med grillmad og en god flaske vin.