Møns klint logo Hytter
Deutsch English Italiensk Hollandsk
Forside
Om pladsen
Området
Nyheder
Kalender
Hytter
Golf
Priser
Reservation - Bank
Pladsoversigt
Kørselsvejledning
Fastliggere
Billeder
Links



Danmarkskort




Området

Stege Nor
Keldby Camping ligger midt på Møn overfor Stege Nor - i et naturskønt område omringet af marker.



Danmarks smukkeste golfplads
Keldby Camping ligger ca. 200 m væk fra golfpladsen.
Golfpladsen er anlagt så den ligger ud til Stege Nor.
Her har du den smukkeste tænkelige udsigt, samtidig med, at du nyder et spil golf.
Spil golf på én af danmarks bedste golfbaner, og få en smuk oplevelse ud over det sædvanlige.


Keldby og Keldbylille
I Keldby kirke du finder nogle af de fineste og ældste kalkmalerier i verden. I Keldbylille ligger  Museumsgården, som er en meget smukt bevaret gård - træd ind af døren og du træder flere hundrede år tilbage i tiden. Nyd den tilhørende have på én af øens smukke tænkebænke.




Møns Klint - orkideer
Møns Klint - sagnet fortæller, at det var her Danmark blev født, ligger 15 km fra pladsen. Møns Klint er foruden sine store hvide kridtklipper, også kendt for sine grønne bøgeskove og de sjældne vilde orkidéer. Orkidéerne er fredede, så de skal nydes ude i naturen.




Møn fra søsiden
Fra Klintholm Havn kan du sejle med turbåden discovery www.sejlkutteren-discovery.dk ud og opleve Møns Klint fra søsiden. Det er en ubeskrivelig smuk oplevelse.





Vandrefalken
Hvad der også skal tage hensyn til ved Møns Klint, er vandrefalken, der for 4 år siden vendte tilbage for at genoptage sin ynglen på klinten. Den er fredet og vi skal passe rigtig godt på den.




Lystfiskeri - kyst - hav - put & take
For dig der gerne vil fiske, er her rige muligheder. På Møn fiskes der fortrinligt fra kysterne. Du kan også tage ud med fiskekutteren Discovery fra Klintholm Havn eller du kan fiske Put & Take i Nyborre Fiskesø - begge små 10 min. kørsel fra pladsen.



Fugleliv - Nyord og Ulvshaleskoven
Ønsker du at betragte en betydningsfuld del af det danske fugleliv, så skal du køre en tur til Ulvshale, hvor engområderne nord og syd for Ulvshaleskoven tjener som ynglepladser for trækfugle. Derfra kan du køre over dæmningen  - gennem flade strandenge - til øen Nyord, hvor der et offentligt tilgængeligt fugletårn.
Foruden at øen er et ornitologisk paradis, så ligger selve landsbyen Nyord med sin idylliske lystbådehavn, fuldstændig uberørt af vores moderne kultur. De gamle gårde og den gamle købmandsforretning er bevaret. Biler er forment adgang, så du parkerer udenfor og kan derefter nyde roen sammen med din familie.
Nyd den nyetablerede sansesti i Ulvshaleskoven - det er en oplevelse værd.




Møn fra hesteryg
Vil du nyde Møn fra hesteryg, kan du leje en hest eller pony på Stenagergaard et par 100 m fra pladsen.

Er du over 10 år, en øvet rytter, samt specielt glad for islandske heste og deres friske temperament, så kontakt Sømarke Islænder Center på Østmøn. Her kan du komme på 2 timers guidede rideture rundt i Klinteskoven, Jydelejet og ved Møns Klint.
Husk at bestille i god tid i forvejen, da det er meget populært.




Møn er kunstens og kulturens ø.
For at læse nærmere om de enkelte kunstnere og deres håndværk, samt  lokalisere sig i forhold til flere af øens restauranter, kan du gå ind på vores links for at orientere dig mere detaljeret.

Keldby Camping er et godt udgangspunkt, når du helst vil være lidt i nærheden af det hele!




 
Keldby Camping Møn | Pollerupvej 3 | Keldby | 4780 Stege | Telefon 4040 1156 | Fax 5581 3076